Brexit: Vejen ud af EU og hvad det betyder i dag

Brexit, en forkortelse for "British exit", refererer til Storbritanniens beslutning om at forlade Den Europæiske Union (EU). Denne historiske begivenhed kulminerede den 31. januar 2020 kl. 23:00 GMT, da Storbritannien og Gibraltar formelt trådte ud af EU. Selvom datoen for udtrædelsen var sat til den 29. marts 2019, blev processen forsinket flere gange på grund af vanskeligheder med at nå til enighed om en udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU.

Baggrunden for Brexit: Folkeafstemningen i 2016

Roden til Brexit ligger i folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab, der blev afholdt den 23. juni 2016. Ved denne afgørende folkeafstemning stemte 51,89 procent af de britiske vælgere for at forlade EU, mens 48,11 procent stemte for at forblive. Dette resultat chokerede mange og satte gang i en kompleks og langvarig proces med at forhandle Storbritanniens udtræden.

I marts 2017 tog det britiske parlament de første formelle skridt mod Brexit ved at vedtage en lov, der gav regeringen bemyndigelse til at påbegynde forhandlingerne med EU. Denne lov blev godkendt af dronningen den 16. marts 2017, hvilket cementerede den politiske vilje til at gennemføre folkeafstemningens resultat.

De officielle forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU startede, da den britiske regering aktiverede artikel 50 i Lissabontraktaten den 29. marts 2017. Artikel 50 er en bestemmelse i EU-traktaten, der specifikt omhandler en medlemsstats frivillige udtræden af unionen. Aktiveringen af artikel 50 markerede begyndelsen på en toårig periode til at forhandle en udtrædelsesaftale.

Det er vigtigt at bemærke, at Storbritannien er det første suveræne land, der har valgt at forlade EU. Grønland, som er en del af Kongeriget Danmark, forlod det daværende Europæiske Fællesskab (EF) i 1985, men Grønlands situation var anderledes, da det ikke er en selvstændig stat.

Hvem stemte for Brexit? Stemmeretten ved Folkeafstemningen

Spørgsmålet på stemmesedlen var omhyggeligt formuleret for at sikre neutralitet og klarhed. Den oprindelige formulering i lovforslaget var: "Skal det Forenede Kongerige forblive et medlem af EU?" Electoral Commission, den britiske valgkommission, anbefalede dog en ændring for at gøre spørgsmålet endnu mere tydeligt. Den endelige formulering på stemmesedlen blev: "Skal Storbritannien forblive medlem af Den Europæiske Union eller forlade Den Europæiske Union?" Vælgerne skulle så krydse af ved enten "Forblive medlem af Den Europæiske Union" eller "Forlade Den Europæiske Union".

Hvem havde ret til at stemme ved denne historiske folkeafstemning? Stemmeretten var tildelt:

• Statsborgere i Storbritannien.
• Statsborgere i Irland.
• Commonwealth-borgere, der bor i Storbritannien.
• Britiske borgere, der havde boet i udlandet i mindre end 15 år.
• Medlemmer af Overhuset.
• Commonwealth-borgere, der bor i Gibraltar.

Det er værd at bemærke, at statsborgere fra andre EU-lande, der boede i Storbritannien, ikke havde stemmeret, medmindre de var statsborgere i Irland, Cypern eller Malta. Dette var et kontroversielt punkt for mange EU-borgere, der havde boet og arbejdet i Storbritannien i årevis.

Omkring 5,5 millioner briter bor i udlandet, hvoraf mindst 1,2 millioner bor i andre EU-lande. En begrænsning, der forhindrede briter, der havde boet i udlandet i mere end 15 år, i at stemme, blev opretholdt af Storbritanniens højesteret. Denne begrænsning påvirkede op mod 2 millioner britiske statsborgere.

Befolkningen på Man, Jersey og Guernsey, de såkaldte Crown Dependencies, havde heller ikke stemmeret, da disse områder ikke er en del af Storbritannien og heller ikke er medlem af EU. Stemmeretsalderen var 18 år, og et forslag om at sænke den til 16 år blev afvist af Overhuset.

Afvikling og Optælling af Stemmerne

Valgdagen forløb planmæssigt, og valglokalerne var åbne fra kl. 7 om morgenen til kl. 22 om aftenen britisk tid. Vælgerne kunne stemme personligt i valglokaler, stemme per post eller ved stedfortræder efter ansøgning.

Optællingen af stemmerne begyndte umiddelbart efter valglokalernes lukning. Stemmerne blev optalt i 382 valgkredse, der rapporterede resultaterne til 12 regionale centre. De regionale resultater blev derefter sendt til Manchester Town Hall, hvor den endelige optælling fandt sted og det samlede resultat blev offentliggjort.

Resultatet af Folkeafstemningen

Som bekendt viste resultatet af folkeafstemningen et flertal for at forlade EU. Den officielle bekendtgørelse af det endelige resultat fandt sted om morgenen den 24. juni 2016 i Manchester Town Hall, hvor lederen af Electoral Commission, Jenny Watson, annoncerede det historiske resultat.

England Udenfor EU: Konsekvenser og Nye Regler

Efter Brexit er Storbritannien, som omfatter England, Wales, Skotland og Nordirland, trådt ud af EU's indre marked og toldunion. Siden 1. januar 2021 har Storbritannien ikke længere været underlagt EU's regler og lovgivning. Dette har haft betydelige konsekvenser på en række områder, herunder handel, rejser og erhvervsudøvelse.

Et konkret eksempel på konsekvenserne af Brexit er anerkendelsesdirektivet (direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer). Dette direktiv gjorde det lettere for fagfolk at få deres kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande. Efter Brexit gælder dette direktiv ikke længere for Storbritannien.

For danske erhvervsudøvere, der ønsker at arbejde i Storbritannien, og omvendt for britiske erhvervsudøvere, der ønsker at arbejde i Danmark, betyder det, at de nu skal ansøge om autorisation eller godkendelse i henhold til de nationale regler i det pågældende land. EU-rettigheder i forhold til automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer gælder ikke længere.

Autorisation i Storbritannien

Hvis du som dansk statsborger ønsker at søge autorisation til at udøve et erhverv i Storbritannien, skal du kontakte den relevante britiske myndighed og følge de britiske regler for det pågældende erhverv. Det er vigtigt at undersøge de specifikke krav og procedurer for autorisation i Storbritannien.

For EU-borgere, der allerede havde opnået autorisation i Storbritannien før Brexit og var bosiddende i landet inden 31. december 2020, sikrer udtrædelsesaftalen, at deres autorisationer fortsat er gyldige.

Autorisation i Danmark

Britiske statsborgere, der ønsker at søge autorisation i Danmark, bliver nu behandlet som tredjelandsborgere. Deres ansøgninger vurderes i henhold til dansk lovgivning for det pågældende erhverv.

Dog er der en undtagelse for EU- eller EØS-borgere, der har kvalificeret sig til et lovreguleret erhverv i Storbritannien før 1. januar 2021. Deres ansøgninger om autorisation i Danmark vil stadig blive behandlet i henhold til anerkendelsesdirektivet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Brexit

Hvornår trådte Storbritannien ud af EU?

Storbritannien trådte ud af EU den 31. januar 2020 kl. 23:00 GMT.

Hvad var resultatet af folkeafstemningen om Brexit?

51,89 procent stemte for at forlade EU, og 48,11 procent stemte for at forblive.

Hvem havde stemmeret ved Brexit-folkeafstemningen?

Statsborgere i Storbritannien, Irland og Commonwealth-borgere bosiddende i Storbritannien, samt visse britiske statsborgere i udlandet og Commonwealth-borgere i Gibraltar.

Hvad betyder Brexit for erhvervsudøvere?

EU's anerkendelsesdirektiv gælder ikke længere for Storbritannien. Danske og britiske erhvervsudøvere skal nu søge autorisation i henhold til nationale regler i det land, hvor de ønsker at arbejde.

Konklusion

Brexit er en kompleks og historisk begivenhed, der har ændret Storbritanniens forhold til Europa og resten af verden. Folkeafstemningen i 2016 markerede et afgørende vendepunkt, og udtrædelsen af EU i 2020 har sat gang i en ny æra for Storbritannien. Konsekvenserne af Brexit er vidtrækkende og vil fortsætte med at forme Storbritanniens fremtid i mange år fremover.

Hvis du vil se andre artikler, der ligner Brexit: Vejen ud af EU og hvad det betyder i dag, kan du besøge kategorien Pizza.